Derfor er tyggeben vigtige for hundens tandsundhed

Annonce – sponsoreret indhold.

Tyggeben til hundens tænder kan hjælpe med at holde mundhygiejnen ved lige, men de erstatter ikke tandbørstning og dyrlægens tandtjek. Når hunden gnaver, skraber tyggematerialet mekanisk på tændernes overflade og fjerner en del af den bakteriebelægning (plak), der ellers hærder til tandsten. Effekten afhænger af, at du vælger det rigtige produkt til din hunds størrelse og tyggestyrke, og at du bruger det med måde. Her får du overblikket over, hvad tygning gør for tænderne, hvilke materialer der er sikre, og hvordan du vurderer, om din hunds tyggevaner er sunde.

Virker tyggeben til hundens tænder – og hvor langt rækker effekten?

Ja, tygning har en reel, men begrænset effekt. Plak er en blød belægning af bakterier og madrester, der dannes på tænderne hele tiden. Hvis den ikke fjernes, mineraliserer den og bliver til tandsten, som kan irritere tandkødet og på sigt give tandkødsbetændelse og løse tænder. Et tyggeemne med den rette konsistens skraber og gnider mod tændernes flader, mens hunden tygger, og det kan forsinke opbygningen af belægninger.

Effekten er størst på de tænder, hunden rent faktisk bruger. Mange hunde tygger mest på den ene side og med kindtænderne, så fortænder og hjørnetænder får mindre ud af det. Derfor er et godt tyggeben et supplement til mundplejen, ikke en erstatning. Tandbørstning med hundetandpasta er stadig den mest effektive daglige pleje. Brug aldrig menneske-tandpasta, da den ikke er beregnet til at blive sunket.

Skal du have inspiration til sikre produkter, kan du se udvalget af tyggeben til hund, hvor der både findes tandplejeprodukter, bløde tyggeruller og mere holdbare naturlige tyggeemner. Det er en fordel at kunne sammenligne størrelser og typer, fordi det rigtige valg varierer meget fra hund til hund.

Vær opmærksom på, at ikke alle produkter, der markedsføres som “tandplejende”, er lige gode. Du kan se efter, om et produkt er dokumenteret af en uafhængig organisation, for eksempel Veterinary Oral Health Council (VOHC), der vurderer produkter til plak- og tandstensreduktion. Er du i tvivl, kan din dyrlæge give en anbefaling, der passer til netop din hunds tænder.

Hvorfor hunde har et biologisk behov for at tygge

Tygning er ikke bare tidsfordriv. Hundens forfædre rev og gnavede kød, sener og knogler, og kæber, tænder og nakke er stadig bygget til det. Tyggebehovet sidder derfor dybt i hunden, og det varierer med race, alder og temperament.

Tygning dækker flere behov på én gang:

• Tandskifte hos hvalpe: Hvalpen har 28 mælketænder, som erstattes af 42 blivende tænder. Mens tænderne skifter, kløer og gør det ondt i munden, og tygning giver lindring.
• Mental stimulation: Gnaven virker beroligende og kan udløse en afslappet, tilfreds tilstand. Mange hunde falder til ro efter en tyggesession.
• Kæbemuskulatur og tandkød: Tygning holder kæbemusklerne i gang og masserer tandkødet.
• Beskæftigelse: En hund, der kan udfolde sit naturlige adfærdsmønster, keder sig sjældnere og tygger mindre på sofaben.

Fra et dyrevelfærdsperspektiv bør hunden altså have lovlige og sikre muligheder for at tygge. Gør den det ofte på forkerte ting, handler det oftest om et uopfyldt behov og ikke om uartighed.

Sådan forebygger tygning tandsten og styrker tandkødet

Den mekaniske effekt

Når hunden tygger på et emne, der giver lidt efter, synker tænderne ned i materialet og bliver gnedet rene. Det er den samme effekt, som gør, at en lidt fast tyggestang er bedre end en meget blød godbid, der hurtigt bliver slugt. Jo længere hunden tygger ordentligt, jo mere kontakt får tænderne med materialet.

Tandkødet får også noget ud af det

Tyggebevægelsen masserer tandkødet og øger blodcirkulationen. Det understøtter et sundt tandkød, men det kan ikke helbrede en eksisterende betændelse. Har din hund allerede tandsten, rødt eller hævet tandkød eller dårlig ånde, skal en dyrlæge vurdere munden. Fjernelse af etableret tandsten kræver en professionel tandrensning, som normalt foregår under bedøvelse. Et tyggeben fjerner ikke tandsten, der allerede sidder fast.

Tegn på, at munden har brug for dyrlægen

• vedvarende dårlig ånde
• rødt, hævet eller blødende tandkød
• gullig eller brun belægning langs tandkødskanten
• hunden taber foder, tygger på kun én side eller afviser tørfoder
• øget savlen, eller hunden trækker sig, når du rører ved snuden

Disse symptomer kan skyldes smertefulde tandproblemer. Her skal du kontakte din dyrlæge i stedet for at give flere tyggeben.

Sikre og farlige materialer: Det skal du holde øje med

Det er her, de fleste fejl sker. Et tyggeben, der er for hårdt, for småt eller af dårlig kvalitet, kan gøre mere skade end gavn.

Det bør du undgå

• Kogte knogler: De bliver sprøde og kan splintre til skarpe stykker, der kan skade mund, spiserør eller tarm.
• Meget hårde emner som store, tørrede knogler, hove, sten og visse gevirer: De kan knække tænder, især de store kindtænder. Brug “neglereglen”: Kan du ikke sætte et mærke i emnet med neglen, er det sandsynligvis for hårdt til tænderne.
• Småstykker, der kan sluges hele: Et tyggeben, der er slidt ned til en størrelse, hunden kan sluge, skal fjernes.
• Produkter uden tydelig varedeklaration: Du bør kunne se, hvad produktet indeholder, og hvem der har produceret det.

Det er typisk et godt valg

• Tandplejestænger og dental sticks udviklet til formålet, med en konsistens der giver lidt efter.
• Tørrede naturlige tyggeemner som kalveører og tyggeruller af and eller kylling, der er mere skånsomme end hårde knogler.
• Tyggeemner med rette størrelse til racen, så de hverken er så små, at de sluges, eller så store, at hunden ikke kan få dem godt i munden.

Naturlige tyggeprodukter af dyrisk oprindelse kan bære bakterier som salmonella. Vask hænder efter kontakt, og følg Fødevarestyrelsens generelle råd om køkkenhygiejne, især hvis der er små børn i hjemmet. Er hunden allergisk eller følsom i maven, bør du vælge produkter med en kort og tydelig ingrediensliste.

Sådan vælger du tyggeben efter størrelse, alder og tyggestyrke

Størrelse

Tyggeemnet skal passe til hundens mund. En lille hund får ikke tænderne ordentligt i et stort emne, og en stor hund kan sluge et lille i ét hug. Mange produkter fås derfor i flere størrelser, for eksempel et dental-emne til små hunde og et andet til store. Tjek altid producentens vægtangivelse.

Alder

• Hvalpe: Vælg bløde emner, der er lette at gnave i, mens tænderne skifter. Hårde knogler kan beskadige både mælketænder og de nye tænder.
• Voksne hunde: De kan som regel tåle faste, men eftergivende tyggeemner. Vælg efter tyggestyrke.
• Ældre hunde: Slidte, følsomme eller manglende tænder kræver blødere produkter. Reagerer hunden på smerte, når den tygger, bør du lade dyrlægen kigge i munden.

Tyggestyrke

Nogle hunde nusser og nasker, mens andre går til sagen med fuld kraft. Observér, hvordan din hund tygger. Gnaver den roligt og langsomt, kan du bruge mere holdbare emner. Er den en “sluger”, der brækker stykker af og sluger dem, skal du vælge et emne, der er svært at bide af, eller give det i kortere perioder under tæt opsyn.

Kalorier og foder

Tyggeben er ikke gratis kalorier. Mange dyrlæger anbefaler som tommelfingerregel, at godbidder og tyggeemner samlet ikke udgør mere end en mindre del af dagens energi, ofte ca. en tiendedel. Er hunden overvægtig, skal du trække det fra dens daglige foderration. Emner med meget fedt, som visse naturlige produkter med fårefedt eller paté, kan give løs mave hos følsomme hunde.

Hvor ofte og hvor længe bør hunden tygge?

De fleste voksne hunde klarer sig fint med et tyggeemne dagligt eller et par gange om ugen, afhængigt af produktets størrelse og kalorieindhold. Små, tandplejende emner kan ofte gives dagligt, mens større, mere fedtholdige emner passer bedre som lejlighedsvis aktivitet. Spørg din dyrlæge, hvis du er i tvivl om, hvad der passer til din hund.

Praktiske retningslinjer:

• Giv tyggeben under opsyn, især første gang med et nyt produkt.
• Begræns sessionen: En tyggesession på en kvart til en halv time er for de fleste hunde nok. Tag emnet væk, hvis hunden begynder at bide hårdt eller opgive roen.
• Fjern rester: Smid det ud, når emnet er slidt ned til en størrelse, hunden kan sluge.
• Undgå konkurrence: Har du flere hunde, skal de tygge hver for sig for at undgå ressourcevogtning.

Lær hunden at aflevere tyggeemnet frivilligt mod en belønning. Det gør det trygt at tage noget fra den, hvis det bliver farligt. Du kan læse mere om grundtræning i Sådan træner du din hund grundigt og kindligt fra start.

Er din hunds tyggevaner sunde? Tjekliste

Brug listen her som hurtig tjek af, om din hund tygger på en sikker og hensigtsmæssig måde:

1. Tygger hunden roligt og kontrolleret uden at sluge store stykker?
2. Har tyggeemnet en konsistens, der giver lidt efter?
3. Har du valgt størrelse efter hundens vægt og mund?
4. Får hunden kun tyggeben under opsyn?
5. Er tyggeemner medregnet i dagens kalorier?
6. Er hundens ånde og tandkød upåfaldende?
7. Bliver hunden tjekket hos dyrlægen jævnligt, også for tænderne?

Kan du svare ja til alle punkter, er tyggevanerne sandsynligvis i orden. Svarer du nej til nogle, er det et signal om at justere produktvalg, mængde eller opsyn. Ved mistanke om tandproblemer skal du altid søge råd hos din dyrlæge. Den Danske Dyrlægeforening og Dyrenes Beskyttelse har generelle råd om hundens sundhed og velfærd, som kan supplere samtalen med din egen dyrlæge.

Ofte stillede spørgsmål

Kan tyggeben erstatte tandbørstning?

Nej. Tyggeben kan reducere belægninger, men de når ikke alle tænder og alle flader. Daglig tandbørstning med hundetandpasta er den mest effektive hjemmepleje, og tyggeben fungerer bedst som supplement.

Hvor gammel skal en hvalp være, før den får tyggeben?

Hvalpe kan få bløde, aldersvarende tyggeemner, når de er begyndt på almindeligt fast foder. Vælg produkter, der er beregnet til hvalpe, og undgå hårde knogler, da de kan skade de ømme tænder. Spørg din dyrlæge ved den første vaccination, hvis du er usikker.

Er rå knogler sikrere end kogte?

Rå knogler splintrer sjældnere end kogte, men de er ikke risikofrie. De kan være for hårde til tænderne, kan bære bakterier og kan give mavetarmproblemer. Mange vælger derfor tyggeprodukter, der er lavet til formålet, med en mere forudsigelig konsistens og størrelse.

Hvordan ved jeg, at tyggeemnet er for hårdt?

Kan du ikke sætte et mærke med neglen, er emnet sandsynligvis for hårdt. Du bør også være opmærksom, hvis din hund har knækkede tænder eller blødende tandkød efter tygning. Stop i så fald brugen og kontakt dyrlægen.