Dyrepasser.dk - Alle de bedste sparetips og spareråd
  Lær hvordan du passer dine dyr

Stop dyremishandling, tryk her

 
A  
B  
C  
D  
E  
F  
G  
H  
I  
J  
K  
L  
M  
N  
O  
P  
Q  
R  
S  
T  
U  
V  
W  
X  
Y  
Z  
Æ  
Ø  
Å  

Menuer
Forside
Dyreartikler
Sitemap
Alfabetisk oversigt
Index
Tilføj nyt materiale
Kontakt

Kategorier
 
 Fisk
 
 
 
 
 
 







Hamstere (Cricetinae) er en gruppe af små til mellemstore gnavere, og som andre arter af gnavere vokser hamsternes fortænder hele livet. Men som noget specielt blandt gnavere så har hamstere kindposer som de bruger til at samle foder i og bære det hjem til deres bo for at spise i fred og ro. Ordet hamster kommer fra det tyske ord 'hamstern' som betyder noget i retning af at samle forråd.

Deres bo ligger under jorden, hvor de graver gangsystemer. Disse kan være rimeligt simple, men kan også være ret komplicerede systemer med mange gange og kamre. Alle hamstere er natdyr og tilbringer det meste af dagen med at sove nede i deres huler.

Hamstere ser generelt ikke særligt godt, men til gengæld hører de fremragende og deres lugtesans er også god. Deres menuseddel er meget omfattende og de spiser næsten alt hvad de falder over. Både frø, bær og andet grønt, men også insekter og andre smådyr.

Hamstere inddeles i flere slægter og findes udbredt i store dele af Europa og Asien.

Vægt (for guldhamstere) Han 70-140 g Hun 95-150 g

Levetid 2-3 år

Normaltemperatur 36,2º-37,5º C

Formering Kønsmoden - han 6-8 uger Kønsmoden - hun 4 uger

Løbetidsinterval 4-7 dage

Drægtighedslængde 15-18 dage

Kuldstørrelse 4-12 unger

Ungerne Fødselsvægt: 2-5 g Åbner øjnene 2 uger gamle Kan fjernes fra hunnen 3 uger gamle

[b]Sociale behov/floksammensætning[/b]
De fleste dværghamsterarter er sociale i naturen og skal derfor holdes i par eller små grupper.
Man skal dog bemærke, at det ikke vil være alle individer af en social hamsterart, der kan trives sammen, og det skal man selvfølgelig tage højde for, når man sætter dyrene sammen, så man undgår slagsmål eller overdreven aggression mellem sine dyr. Dette er særlig vigtigt, når man hol-der flere kinesiske ("dværg")-hamstere sammen, da de generelt ikke er lige så sociale som de egentlige dværghamstere (Phodopus-slægten). Holder man dem i par eller grupper af samme køn, undgår man problemer med at få afsat alle de unger, et par med et eksemplar af hvert køn vil producere. I forbindelse med at sætte dyrene sammen er det vigtigt at give dem fred og ro, samtidig med at man observerer dem for at se, om de nu kan enes.

Guldhamstere lever alene i naturen og er kun sammen med andre hamstere, når de skal parre sig. En guldhamster i fangenskab kan derfor bedst lide at være alene og forsvarer sit territorium meget kraftigt, hvis der skulle komme en indtrængende hamster. Ikke engang en hun- og hanhamster vil kunne lide at være sammen, og det er derfor ikke synd at have en guldhamster alene. Dette stiller selvfølgelig nogle ekstra krav til anden form for aktivering af guldhamsteren, så den ikke keder sig og mistrives.

[b]Fodring[/b]
Hamsteren har kun behov for en ringe mængde mad, men til gengæld skal den kunne spise af sin mad flere gange om dagen. Det er vigtigt, at hamsteren altid har adgang til frisk mad, da et så lille dyr meget hurtigt kan svækkes af sult.
Desuden er hamsteren kendt for at lave forråd – al overskydende mad bliver transporteret i kindposerne hen til forrådskammeret. Tjek derfor om hamsteren har et meget stort forråd af mad, og at der ikke ligger fordærvet mad i forrådet.
Som grundfoder til hamsteren kan man benytte færdigblandet hamsterfoder fra en dyrehandel. Det skal være foder, der er blandet specielt til hamstere, og køb aldrig foder i plastikposer.
Derudover kan man tilbyde hamsteren lidt grønt og frugt – mælkebøtter, frugtblade og frugtgrene med knopper er også en meget god idé. Husk det ikke må indeholde skadelige stoffer, det må f.eks. ikke være sprøjtet. Frugt og grønt, ligeledes gerne økologisk/usprøjtet, gives i små mængder, og husk at netop frugt og grønt hurtigt fordærves i et forråd. Hø/halm kan ikke anbefales som foder og redemateriale, da de skarpe ender derfra kan forårsage skader på hamsternes kindposer.
De fleste tror, at hamsteren udelukkende æder planteføde, og den lever da også overvejende af plantefrø og grønt. Men hamsteren spiser også insekter og larver. Tilbyd den derfor små dyr som foder i fangenskab. Melorme, græshopper o.l. kan købes, men man kan også selv finde insekter, larver og regnorme, som kan gives til hamsteren. Bryder man sig ikke om at have levende insekter i huset, kan i stedet bruges foderblandinger til insektædende fugle. Et par gange om ugen vil hamsteren gerne have en lille bid rå kalvelever eller hakket okse- og kalvekød. Giv den f.eks. et lille stykke, hvis der alligevel er okse- eller kalvekød i huset.
Godbidder til hamsteren kan være nødder, grankogler, rosiner, jordnødder og lignende – dog ikke saltede jordnødder!
Hamsteren skal altid have fri adgang til frisk drikkevand (skiftes dagligt), helst i en drikkeflaske.

[b]Burindretning[/b]
Hamsteren er et natdyr, så den sover hele dagen og er vågen og aktiv hele natten. Derfor skal buret stå et sted, hvor det ikke ge-nerer, at hamsteren larmer om natten, og hvor den kan have ro om dagen. Desuden skal buret stå lyst, tørt og uden træk.
En hamster stikker meget let af, så buret skal være lavet specielt til hamstere, f.eks. af net med meget fine masker. Et bur til en hamster skal være minimum 75 x 35 cm og 35 cm i højden. Jo mere plads, jo bedre, og har man en art, der kan holdes sammen med andre artsfæller, skal de selvfølgelig have tilsvarende mere plads.
Brug et tykt lag spåner som bundlag. Af velegnede alternativer til høvlspåner og halm/hø som bundlag kan nævnes "Gnavz"-flager, der er et ikke-støvende naturprodukt lavet af plantefibre og tang (kan fås i dyrehandler). Flagerne opsuger fugt og urin godt, og man undgår det støv, som høvlspåner, halm og hø kan give i buret. Hamsteren har brug for noget at gnave i, så det er vigtigt, at man giver den nogle friske frugtgrene en gang imellem.
I buret skal hamsteren have en hule. Man kan give den et sovehus lavet af f.eks. træ, ler eller keramik. Pap eller plastik duer ikke, da hamsteren gnaver igennem det.

[b]Rengøring[/b]
Hver dag skal overskydende foder fjernes, og frisk vand fyldes i drikkeflasken. Man behøver dog ikke at fjerne rester af den færdige hamsterblanding, da den godt kan holde sig frisk længere. En hamster er et meget renligt dyr, og den lægger altid sin afføring i et bestemt hjørne i buret. Det er derfor meget nemt et par gange om ugen at skifte dette hjørne.
En gang om ugen skal alt i buret skiftes, og der gives nyt bundmateriale. Lad dog lidt af hamsterens redemateriale blive, så den stadig føler sig hjemme i buret. En gang imellem skal alle ting i buret og selve buret vaskes af – brug kun varmt vand uden sæbe.

[b]Håndtering[/b]
En hamster er et meget lille og kvikt dyr. Den stikker nemt af og kan komme ind ad det mindste lille hul. Man skal derfor holde godt øje med den, når man har den ude af buret. Man kan evt. købe en løbegård hos dyrehandleren, så man har styr på, hvor hamsteren er, så det f.eks. ikke risikerer at komme til skade.
En hamster kan bide rigtig hårdt, men den kan sagtens blive tam og vænne sig til ens hånd, hvis man behandler den roligt og nænsomt. Løft hamsteren forsigtigt med den ene hånd, og brug den anden hånd som støtte under hamsteren. Pas på med at lade hamsteren stå/sidde på hånden uden støtte, man bør istedet forme en skål med hænderne, når man har den oppe. Hvis den bliver bange, kan den falde/springe ned og komme slemt til skade. Når hamsteren i starten skal vænne sig til ens lugt, er det en god ide at man stille og roligt tilbyder den godbidder med hånden. Løft ikke hamsteren rundt om maven, og lad være med at kram-me/klemme den med hånden. Hvis det gør ondt på den, eller den bliver bange, vil den forsvare sig ved at bide og prøve at flygte.

[b]Aktivering[/b]
Hamsteren er et meget aktivt dyr, som elsker at lave noget. Der-for er det vigtigt, at man giver den noget at beskæftige sig med, særlig vigtigt er det, hvis man har en guldhamster, som jo går alene i buret. Den skal have mange ting at gnave i, f.eks. blade, grene, grankogler, sten, rødder osv. Der kan købes mange ting til hamsteren (legetøj) i en dyrehandel, men det er altid mere spæn-dende med ting fra naturen. Hamsteren skal også have motion, f.eks. ved hjælp af et løbehjul. Vælg et solidt løbehjul, som fastgøres godt til burvæggen, så der ikke kan ske ulykker, når ham-steren bruger det. Løbehjulet skal være med fast bund, ikke tremmer, da hamsteren ellers kan beskadige sine ben, og pelsen kan sidde i klemme, hvis det drejer sig om en langhåret guldhamster.
Man kan også tage hamsteren ud på en løbetur eller i en sandkasse udendørs. Hold altid øje med, at den ikke kan slippe væk – den kan smutte ud alle steder!

[b]Livsforløb/formering[/b]
Hamstere kan typisk leve i op til 2-3 år.
Hunnen kan få mellem 4 og 12 unger i hvert kuld!
Guldhamsterunger kan blive kønsmodne, allerede når de er fire uger gamle, og skal derfor holdes adskilt i de respektive køn eller holdes alene, hvis man ikke vil have ukontrolleret avl og slagsmål.

[b]Sundhed/sygdom[/b]
Pga. hamsterens ringe størrelse går det hurtigt ned ad bakke for den, hvis den bliver syg. Se ikke tiden an, men gå straks til en dyrlæge. Og det er vigtigt, at hamsteren altid har adgang til mad og vand, ellers kan det let gå galt.
Pas på, når hamsteren er ude. Den kan komme ind ad et hul på størrelse med en sodavandskapsel, så den kan komme ind alle vegne.

Holdes en hamster i for kold rumtemperatur, kan den gå i hi. For at modvirke dette skal man hæve rummets temperatur og evt. varme hamsterens krop i hænderne.

Som andre gnavere er hamsteren følsom over for træk og kulde, og den kan derfor udvikle luftvejsinfektioner, som kan være dø-delige. Begynder hamsteren at nyse meget eller trækker vejret langsomt eller besværet, skal man derfor tage den til dyrlægen.

Hamstere kan få diarré, som ofte skyldes, at de fodres med for meget frisk grønt eller for hurtigt foderskift. Ved kun at fodre med hamsterblanding og hø i nogle dage går det normalt hurtigt over igen.
I forbindelse hermed skal man være opmærksom på, at der også findes en meget farligere sygdom kaldet »wet tail«, hvis symp-tomer er voldsom vandig diarré, og at dyret vil virke træt og miste appetitten. Har man mistanke om, at ens hamster kan have denne tilstand, skal man straks søge hjælp hos dyrlægen, ellers kan hamsteren dø inden for 2-4 dage.">Hamster pasning og pleje (rating:8.14) (Pasning og pleje)

Der findes mange forskellige hamsterslægter, der har forskellig levevis og behov, f.eks. guldhamster (Mesocricetus auratus), kinesisk ("dværg"-)hamster (Cricetulus griseus) og ægte dværghamstere (Phodopus spp., f.eks. Campbells dværghamster (Phodopus campbelli), vinterhvid dværghamster (Phodopus sungorus) og Roborovskis dværghamster (Phodopus roborovskii)). Denne vejledning skal ses som en generel vejledning, men tjek altid hvilke specifikke behov din hamster har

[b]Sociale behov/floksammensætning[/b]
De fleste dværghamsterarter er sociale i naturen og skal derfor holdes i par eller små grupper.
Man skal dog bemærke, at det ikke vil være alle individer af en social hamsterart, der kan trives sammen, og det skal man selvfølgelig tage højde for, når man sætter dyrene sammen, så man undgår slagsmål eller overdreven aggression mellem sine dyr. Dette er særlig vigtigt, når man hol-der flere kinesiske ("dværg")-hamstere sammen, da de generelt ikke er lige så sociale som de egentlige dværghamstere (Phodopus-slægten). Holder man dem i par eller grupper af samme køn, undgår man problemer med at få afsat alle de unger, et par med et eksemplar af hvert køn vil producere. I forbindelse med at sætte dyrene sammen er det vigtigt at give dem fred og ro, samtidig med at man observerer dem for at se, om de nu kan enes.

Guldhamstere lever alene i naturen og er kun sammen med andre hamstere, når de skal parre sig. En guldhamster i fangenskab kan derfor bedst lide at være alene og forsvarer sit territorium meget kraftigt, hvis der skulle komme en indtrængende hamster. Ikke engang en hun- og hanhamster vil kunne lide at være sammen, og det er derfor ikke synd at have en guldhamster alene. Dette stiller selvfølgelig nogle ekstra krav til anden form for aktivering af guldhamsteren, så den ikke keder sig og mistrives.

[b]Fodring[/b]
Hamsteren har kun behov for en ringe mængde mad, men til gengæld skal den kunne spise af sin mad flere gange om dagen. Det er vigtigt, at hamsteren altid har adgang til frisk mad, da et så lille dyr meget hurtigt kan svækkes af sult.
Desuden er hamsteren kendt for at lave forråd – al overskydende mad bliver transporteret i kindposerne hen til forrådskammeret. Tjek derfor om hamsteren har et meget stort forråd af mad, og at der ikke ligger fordærvet mad i forrådet.
Som grundfoder til hamsteren kan man benytte færdigblandet hamsterfoder fra en dyrehandel. Det skal være foder, der er blandet specielt til hamstere, og køb aldrig foder i plastikposer.
Derudover kan man tilbyde hamsteren lidt grønt og frugt – mælkebøtter, frugtblade og frugtgrene med knopper er også en meget god idé. Husk det ikke må indeholde skadelige stoffer, det må f.eks. ikke være sprøjtet. Frugt og grønt, ligeledes gerne økologisk/usprøjtet, gives i små mængder, og husk at netop frugt og grønt hurtigt fordærves i et forråd. Hø/halm kan ikke anbefales som foder og redemateriale, da de skarpe ender derfra kan forårsage skader på hamsternes kindposer.
De fleste tror, at hamsteren udelukkende æder planteføde, og den lever da også overvejende af plantefrø og grønt. Men hamsteren spiser også insekter og larver. Tilbyd den derfor små dyr som foder i fangenskab. Melorme, græshopper o.l. kan købes, men man kan også selv finde insekter, larver og regnorme, som kan gives til hamsteren. Bryder man sig ikke om at have levende insekter i huset, kan i stedet bruges foderblandinger til insektædende fugle. Et par gange om ugen vil hamsteren gerne have en lille bid rå kalvelever eller hakket okse- og kalvekød. Giv den f.eks. et lille stykke, hvis der alligevel er okse- eller kalvekød i huset.
Godbidder til hamsteren kan være nødder, grankogler, rosiner, jordnødder og lignende – dog ikke saltede jordnødder!
Hamsteren skal altid have fri adgang til frisk drikkevand (skiftes dagligt), helst i en drikkeflaske.

[b]Burindretning[/b]
Hamsteren er et natdyr, så den sover hele dagen og er vågen og aktiv hele natten. Derfor skal buret stå et sted, hvor det ikke ge-nerer, at hamsteren larmer om natten, og hvor den kan have ro om dagen. Desuden skal buret stå lyst, tørt og uden træk.
En hamster stikker meget let af, så buret skal være lavet specielt til hamstere, f.eks. af net med meget fine masker. Et bur til en hamster skal være minimum 75 x 35 cm og 35 cm i højden. Jo mere plads, jo bedre, og har man en art, der kan holdes sammen med andre artsfæller, skal de selvfølgelig have tilsvarende mere plads.
Brug et tykt lag spåner som bundlag. Af velegnede alternativer til høvlspåner og halm/hø som bundlag kan nævnes "Gnavz"-flager, der er et ikke-støvende naturprodukt lavet af plantefibre og tang (kan fås i dyrehandler). Flagerne opsuger fugt og urin godt, og man undgår det støv, som høvlspåner, halm og hø kan give i buret. Hamsteren har brug for noget at gnave i, så det er vigtigt, at man giver den nogle friske frugtgrene en gang imellem.
I buret skal hamsteren have en hule. Man kan give den et sovehus lavet af f.eks. træ, ler eller keramik. Pap eller plastik duer ikke, da hamsteren gnaver igennem det.

[b]Rengøring[/b]
Hver dag skal overskydende foder fjernes, og frisk vand fyldes i drikkeflasken. Man behøver dog ikke at fjerne rester af den færdige hamsterblanding, da den godt kan holde sig frisk længere. En hamster er et meget renligt dyr, og den lægger altid sin afføring i et bestemt hjørne i buret. Det er derfor meget nemt et par gange om ugen at skifte dette hjørne.
En gang om ugen skal alt i buret skiftes, og der gives nyt bundmateriale. Lad dog lidt af hamsterens redemateriale blive, så den stadig føler sig hjemme i buret. En gang imellem skal alle ting i buret og selve buret vaskes af – brug kun varmt vand uden sæbe.

[b]Håndtering[/b]
En hamster er et meget lille og kvikt dyr. Den stikker nemt af og kan komme ind ad det mindste lille hul. Man skal derfor holde godt øje med den, når man har den ude af buret. Man kan evt. købe en løbegård hos dyrehandleren, så man har styr på, hvor hamsteren er, så det f.eks. ikke risikerer at komme til skade.
En hamster kan bide rigtig hårdt, men den kan sagtens blive tam og vænne sig til ens hånd, hvis man behandler den roligt og nænsomt. Løft hamsteren forsigtigt med den ene hånd, og brug den anden hånd som støtte under hamsteren. Pas på med at lade hamsteren stå/sidde på hånden uden støtte, man bør istedet forme en skål med hænderne, når man har den oppe. Hvis den bliver bange, kan den falde/springe ned og komme slemt til skade. Når hamsteren i starten skal vænne sig til ens lugt, er det en god ide at man stille og roligt tilbyder den godbidder med hånden. Løft ikke hamsteren rundt om maven, og lad være med at kram-me/klemme den med hånden. Hvis det gør ondt på den, eller den bliver bange, vil den forsvare sig ved at bide og prøve at flygte.

[b]Aktivering[/b]
Hamsteren er et meget aktivt dyr, som elsker at lave noget. Der-for er det vigtigt, at man giver den noget at beskæftige sig med, særlig vigtigt er det, hvis man har en guldhamster, som jo går alene i buret. Den skal have mange ting at gnave i, f.eks. blade, grene, grankogler, sten, rødder osv. Der kan købes mange ting til hamsteren (legetøj) i en dyrehandel, men det er altid mere spæn-dende med ting fra naturen. Hamsteren skal også have motion, f.eks. ved hjælp af et løbehjul. Vælg et solidt løbehjul, som fastgøres godt til burvæggen, så der ikke kan ske ulykker, når ham-steren bruger det. Løbehjulet skal være med fast bund, ikke tremmer, da hamsteren ellers kan beskadige sine ben, og pelsen kan sidde i klemme, hvis det drejer sig om en langhåret guldhamster.
Man kan også tage hamsteren ud på en løbetur eller i en sandkasse udendørs. Hold altid øje med, at den ikke kan slippe væk – den kan smutte ud alle steder!

[b]Livsforløb/formering[/b]
Hamstere kan typisk leve i op til 2-3 år.
Hunnen kan få mellem 4 og 12 unger i hvert kuld!
Guldhamsterunger kan blive kønsmodne, allerede når de er fire uger gamle, og skal derfor holdes adskilt i de respektive køn eller holdes alene, hvis man ikke vil have ukontrolleret avl og slagsmål.

[b]Sundhed/sygdom[/b]
Pga. hamsterens ringe størrelse går det hurtigt ned ad bakke for den, hvis den bliver syg. Se ikke tiden an, men gå straks til en dyrlæge. Og det er vigtigt, at hamsteren altid har adgang til mad og vand, ellers kan det let gå galt.
Pas på, når hamsteren er ude. Den kan komme ind ad et hul på størrelse med en sodavandskapsel, så den kan komme ind alle vegne.

Holdes en hamster i for kold rumtemperatur, kan den gå i hi. For at modvirke dette skal man hæve rummets temperatur og evt. varme hamsterens krop i hænderne.

Som andre gnavere er hamsteren følsom over for træk og kulde, og den kan derfor udvikle luftvejsinfektioner, som kan være dø-delige. Begynder hamsteren at nyse meget eller trækker vejret langsomt eller besværet, skal man derfor tage den til dyrlægen.

Hamstere kan få diarré, som ofte skyldes, at de fodres med for meget frisk grønt eller for hurtigt foderskift. Ved kun at fodre med hamsterblanding og hø i nogle dage går det normalt hurtigt over igen.
I forbindelse hermed skal man være opmærksom på, at der også findes en meget farligere sygdom kaldet »wet tail«, hvis symp-tomer er voldsom vandig diarré, og at dyret vil virke træt og miste appetitten. Har man mistanke om, at ens hamster kan have denne tilstand, skal man straks søge hjælp hos dyrlægen, ellers kan hamsteren dø inden for 2-4 dage.

Side om pasning, avl m.v.

[url=http://www.hamsterland.dk/]http://www.hamsterland.dk/ [/url]

Tamhunden (Canis lupus familiaris) er det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesket, og som derfor har den længste historie til fælles med os. Den har gennem historien været brugt til jagt, vagthund, krigshund, sporhund, redningshund, eller blot som ven og kammerat, og er stadig den dag i dag udover disse i anvendelse i mange forskellige situationer: som servicehund for blinde og handicappede, som politi- eller redningshund, som narkohund, eller som terapihund. Man har også trænet hunde til eks. at lugte sig frem til kræftsvulster[1], termit-angreb, eller til at forudsige epilepsi-anfald.

[b]Afstamning[/b]
Hunden nedstammer fra ulven (Canis lupus). Tidligere mente flere, heriblandt adfærdsforsker Konrad Lorenz, at hunden nedstammede fra guldsjakalen (Canis aureus), men i dag er man indenfor videnskaben enige om at betragte tamhunden som en underart af ulven. Der er dog stadigvæk uenighed om, hvorvidt hunden er opstået som en særskilt underart inden menneskets domestikation, eller om hunden er opstået som konsekvens af at de tidlige mennesker tæmmede de vilde ulve. Desuden tyder flere undersøgelser på, at ulve og hunde har bidraget til hinandens genetiske sammensætning, ved stadige krydsninger gennem historien.

[b]Oprindelse[/b]
Det er stadig usikkert hvornår hunden blev tæmmet og blev en del af menneskets husholdning. Under alle omstændigheder er processen sandsynligvis foregået langsomt, over flere tusinde år, ved at vilde ulve (eller hunde) har opholdt sig i nærheden af menneskenes bopladser og spist af menneskenes rester, og langsomt er flyttet tættere og tættere på mennesket. Genetiske undersøgelser har vist at tamhunden skilte sig fra ulven som en separat underart for så længe som 135.000 år siden[3], men det behøver ikke at betyde at hunden var tæmmet og gjort husdyr allerede så tidligt. Dels kan forklaringen være at hunden opstod som en separat underart inden mødet med mennesket, og dermed levede som en særskilt linje, inden de blev husdyr, og dels kan den genetiske datering være upræcis, fordi der ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for at der er foregået mange og væsentlige blandinger af ulve og hundes gener, selv efter de skiltes ad. Genetisk set minder de hunde som stammer fra racer i forskellige dele af verden eksempelvis ofte en smule mere de ulve, som lever vildt i denne del af verden, end andre ulve. Det kan både betyde at hunde i fortiden er blevet parret med ulve, eller at forvildede hunde har blandet sig med ulvebestanden. Arkæologisk vidnesbyrd peger på det seneste tidspunkt for domestikationen som for ca. 14.000 siden, hvilker passer bedre sammen med andre genetiske undersøgelser, som peger på at alle tamhunde i dag har fælles forfædre som levede i Asien for ca. 15.000 år siden.[4]

[b]Hunderacer[/b]
Der findes i dag mere end 800 hunderacer, som varierer i størrelse fra de største som irsk ulvehund eller Grand Danois, til de mindste som Chihuahua. De organiseres gennem det internationale hundeforbund, FCI. Den største organisation herhjemme er Dansk Kennel Klub


Racerne er inddelt i ti grupper:

1. Hyrde- og kvæghunde

2. Pinschere, schnauzere, molosser og sennenhunde

3. Terriere

4. Gravhunde

5. Spidshunde

6. Drivende jagthunde og schweisshunde

7. Stående jagthunde

8. Apporterende jagthunde

9. Selskabshunde

10. Mynder

[b]Hunde i Danmark[/b]
Man regner med at der er ca. 550.000 hunde i Danmark[5], hvoraf ca. 1/3 er racehunde med stambog fra Dansk Kennel Klub, ca. 1/3 er racehunde uden stambog eller med stambog fra andre organisationer, og ca. 1/3 er blandingshunde, populært kaldet gadekryds. Cirka 1/2 million husstande i Danmark holder hund, hvilket betyder at der i Danmark er flere som holder hund end kat (lidt mere end 350.000 husstande), som med et antal på ca. 650.000 er Danmarks mest almindelige kæledyr. Mere end 100.000 husstande holder både hund og kat.

Danmarks mest udbredte hund er Labrador retrieveren (mere end 60.000 registrerede i Dansk Hunderegister), tæt fulgt af Schæferhunden (mere end 40.000 registrerede), som i mange år har været Danmarks to mest udbredte racer. Sammen med den Golden retrieveren (mere end 20.000 registrerede), den tredjemest populære race i Danmark, udgør disse tre racer mere end 1/4 af alle de hunde som er registreret i Dansk Kennel Klub (DKK).

[b]Lovgivning om hunde[/b]
For hold af hunde i Danmark gælder de bestemmelser som er beskrevet i "Hundeloven" ("Bekendtgørelse af lov om hunde").

Det er i Danmark lovpligtigt at registrere sin hund i Dansk Hunderegister, senest når den er 4 måneder gammel, eller - for ældre, importerede hunde - senest efter 4 ugers ophold landet.

Det påhviler ejeren at tegne en lovpligtig ansvarsforsikring, som dækker de skader hunden måtte forvolde på genstande, personer eller dyr (§ 8, stk. 2). En sådan forsikring vil dog typisk ikke dække skader på egne ejendele eller genstande og dyr, der er i hundeejerens varetægt, eksempelvis en hund man passer for andre. Endvidere dækker forsikringen typisk kun skader forvoldt i venners og bekendtes hjem, hvis man er på uanmeldt besøg og ikke er blevet inviteret.

1) Se på hvalpens moder. Hvis hun er sky eller aggressiv, så er der stor chance for at hvalpene arver denne adfærd.
2) Dan dig et indtryk om omgivelserne som hvalpen er vokset op i. Det er vigtigt at den har fået en god prægning. Der skal være rent og hvalpene skal have masser af beskæftigelsesmuligheder.
3) Køb aldrig umpulsivt
4) Vælg en hvalp der er frisk og nysgerrig, det er et godt sundhedstegn

Hvis man vil have en racehund, så kan man kontakte Dansk Kennel Klub, og få dem til at tilsende en hvalpeliste for de racer man er interesseret i. På listerne kan man finde kontakter til diverse opdrættere.

Diverse blandingshunde kan findes op nettet eller i aviser.

Der er en del udgifter forbundet med at have hund.

1) Anskaffelse
2) Dyrelægebesøg
3) Ansvars- og sygeforsikring
4) Udstyr og legetøj
5) evt. trimning
6) Foder

Alt efter hundetype ligger udgifterne typisk mellem 300 kr. og 700 kr. om mdr.



Du er her: - Dyrepasser.dk Lær hvordan du passer dine dyr - Dyrepasning - Kæledyr - Dyr - Husdyr


|
|